Oxford visited

 

Så løb tiden alligevel af sted, men jeg havde jo lovet noget mere om Oxford, så her kommer der lidt ord og billeder 🙂

Hvis man har drømt sig til Hogwards som troldmandslærling eller på pub crawl med Morse, så er der ingen vej udenom Oxford. Og når man så står der i Oxford, så rammer historien, stemningen, de smukke bygningsværker og det på én gang moderne og traditionsrige liv, der leves i disse smukke omgivelser lige i oplevelsescenteret. Jeg har – lige så længe jeg kan huske – ønsket mig en tur til Oxford, og da muligheden bød sig tog jeg spændt og forventningsfuld afsted. Jeg havde mulighed for at besøge min kusine, der var gæsteforskningsassistent for et par måneder ved et af de ældste colleges i Oxford; Magdalen College.

Og lad mig straks knytte historier og anekdoter til Magdalen: Her studerende Schrödinger og Oscar Wilde, her var C.S. Lewis professor, og her blev Narnia krønikerne skrevet. Magdalen blev grundlagt i 1458, og de ældste bygninger står stort set som de blev bygget dengang. The Cloister omgiver en smuk, grøn plæne, og i denne smukke 4-længede bygning findes både staff rooms, bibliotek, kapel, den utroligt smukke spisesal foruden studieboliger til de studerende. Langs sydsiden vokser gamle, smukke blåregn, hvis blomsterflor jeg MÅ tilbage og opleve!

Oxford University består af 38 colleges, hver med sin egen historie og fortælling. Da min kusine var forskningsassistent havde vi adgang til steder og bygninger, som almindelige turister ikke får at se. Og vi kunne til enhver tid komme ind ad bagvejen, og udenom den lange kø 🙂 Da min kusine er lige så begejstret for historie, smukke bygninger og den akademiske verden som jeg er, havde hun lavet et helt perfekt turprogram, hvor jeg virkelig fik set og oplevet cremen af byen og dens vidunderlige charme. Men den oplevelse, der gav mig allermest gåsehud og tårer i øjnene, var Evensong i Magdalen College Chapel. Evensong er en aftenmesse, der mest af alt er præstens og korets hymnesang, med meget lille og stille deltagelse fra menigheden. Koret – der er et drenge- og mandskor – er uden sammenligning et af de bedst syngende kor, jeg nogensinde har oplevet. Det var så smukt, så stille og alligevel storslået, i en kirke, der næsten kun var oplyst af stearinlys, at det stadig står som en af de mest storslåede oplevelser jeg har haft. Det kan kun anbefales at man deltager i Evensong, hvis man er i Oxford – og alle er velkomne i alle kirkerne.

Dette var et udpluk af de vidunderlige oplevelser, jeg havde. Nu følger et lillebitte udpluk af de hundredevis af billeder, jeg fik taget, med lidt billedtekst:

Magdalen College Cloister

Magdalen College Cloister

På sydsiden indvendigt i cloister vokser gamle, smukke blåregn

På sydsiden indvendigt i cloister vokser gamle, smukke blåregn

Den overdækkede gang, der løber langs indersiden hele vejen rundt i cloister

Den overdækkede gang, der løber langs indersiden hele vejen rundt i cloister

New Building ved Magdalen - og det er så fra 1740'erne! På øverste etage, de tre vinduer til højre fra midterpartiet, havde C.S. Lewis sine gemakker, og her blev Narnia-bøgerne skrevet

New Building ved Magdalen – og det er så fra 1740’erne! På øverste etage, de tre vinduer til højre fra midterpartiet, havde C.S. Lewis sine gemakker, og her blev Narnia-bøgerne skrevet

Kollegiebygning til de studerende ved Magdalen College

Kollegiebygning til de studerende ved Magdalen College

Hall - spisesal for studerende og ansatte ved Magdalen College

Hall – spisesal for studerende og ansatte ved Magdalen College

Hertford Bridge - bedre kendt som Bridge of Sighs

Hertford Bridge – bedre kendt som Bridge of Sighs

Radcliffe Camera, en af Oxfords mest berømte og filmede bygninger

Radcliffe Camera, en af Oxfords mest berømte og filmede bygninger

The Eagle and Child Pub, hvor J.R.R. Tolkien, C.S. Lewis og resten af The Inklings mødtes ugentligt til litterære drøftelser - og helt sikkert også en pint eller to

The Eagle and Child Pub, hvor J.R.R. Tolkien, C.S. Lewis og resten af The Inklings mødtes ugentligt til litterære drøftelser – og helt sikkert også en pint eller to

Trappen, hvor Mrs. McGonagall byder de nye studerende ved Hogwards velkommen. Jeg fik en unik mulighed for at se denne trappe uden den var sort af turister på grund af min kusines adgangskort :-)

Trappen, hvor Mrs. McGonagall byder de nye studerende ved Hogwards velkommen. Jeg fik en unik mulighed for at se denne trappe uden den var sort af turister på grund af min kusines adgangskort 🙂

Og her er så køen foran Christchurch College, som vi var så heldige at smutte udenom :-)

Og her er så køen foran Christchurch College, som vi var så heldige at smutte udenom 🙂

Botanisk Have nåede vi også at besøge - et af de steder, jeg MÅ gense en sommer, hvor alting blomstrer frodigt!

Botanisk Have nåede vi også at besøge – et af de steder, jeg MÅ gense en sommer, hvor alting blomstrer frodigt!

Fra Botanisk Have - det kunne næsten være med i Harry Potter ;-)

Fra Botanisk Have – det kunne næsten være med i Harry Potter 😉

Ego-trip

Jeg gjorde noget i sidste weekend, jeg skulle have gjort for længe siden – jeg stak af hjemmefra! Tog på rymt helt og aldeles alene, hele vejen til Oxford, og i hele 5 dage. Brugte oceaner af tid på at trave rundt i gamle, historiske, smukke bygninger, og tog mig god tid til at nærstudere detaljer og indånde atmosfæren. Helt uden at skulle tage hensyn til små utålmodige drenge eller deres utålmodige, bestemt-ikke-historie-interesserede fædre. Øj, en fest jeg havde!

Nå ja, stak af og stak af er måske så meget sagt, da mit fravær var planlagt og tilrettelagt på forhånd, men jeg kom da en måned før og meddelte at jeg tog af sted. Og det var ikke til forhandling! I snart 5 år er det nemlig mig, der har været alene hjemme med skrumpen mens manden har været på den ene forretningsrejse, workshop og seminar efter det andet, mens jeg har været græsenke. Det er dælme hårdt sådan at være semi-enlig mor i de perioder, og jeg har meget stor respekt for dem, der er enlige forældre til hverdag.

Det er bestemt ikke sidste gang, jeg tager på sådan en ego-tur helt uden mand og børn. Eller barn. Jeg har jo kun én, som  jeg konsekvent bliver mindet om. Men i de snart 5 år, jeg har boet sammen med mit enebarn har der ikke været ret meget plads til bare at være mig. Jeg har været mor og serviceorgan og oppasser og mandsopdækker og taxachauffør og kok og vaskekone, samtidig med jeg (det meste af tiden) har haft fuldtidsjob at passe. Derfor er det også en meget træt, tyk, kedelig, farveløs midaldrende Hjørdis, der ser på mig fra spejlet, når jeg drister mig til at kigge i det. Ikke meget tilbage af den engang sprøde, sprudlende, sjove kvinde, som jeg husker mig selv som et sted ude i tågerne. Den sprøde, sprudlende kvinde kom frem i Oxford. Med lys i øjnene over alt det fantastiske og smukke, med overskud fordi hun kun havde sig selv at tage vare på. Årh, at være på rymt – alene!

I skal bestemt ikke snydes for at høre lidt om mine oplevelser derovre, men dem må I have til gode – for lige nu er der både store og små, der trækker i mig, imens jeg drømmer mig på rymt alene igen…

oxford sidst