A little bit of gardening…

Det gør mig glad at gå i haven. Det er min terapi! Der er sørme langt endnu til prisen som Årets Prydhave, men jeg kan se at jeg alligevel har lagt en kæmpe indsats sidste havesæson – også selv om jeg ikke synes det så ud af så meget, mens jeg stod i det. Og jeg siger mig selv at hver en lille ting er et skridt nærmere min drømmehave, som er fuld af lækre grøntsager, bær, søde tomater, gnaskeærter og plukkeblomster.

Haveterapi er anerkendt som effektiv behandling af sindslidelser, og mange undersøgelser viser at haveejere er mindre stressede og deprimerede end ikke-haveejere. Man kan også se en direkte sammenhæng mellem stress- og depressionsniveau, og hvor langt et menneske bor fra grønne områder. Hospitalspatienter, der har udsigt til grønne områder, bliver i gennemsnit også udskrevet en dag før patienter uden grøn udsigt. Så der er mange gode grunde til at gå i haven 🙂

Dog skal det være rart, overskueligt, nemme opgaver, og praktisk, for ellers risikerer man at drukne i ukrudt hurtigere end man kan følge med – og så har køkkenhaven pludselig fået den modsatte effekt, som endnu en uoverskuelig bunke, man ikke kan klare. Så kunsten er at begrænse sig, og være realistisk…. sagde damen, der med jubel kastede sin kærlighed på hus med 2.500 m2 have…

Jeg er ved at få has på de forstyrrende elementer, og gjort det nemmere. Men der mangler ting endnu, som jeg ikke har haft hverken tid eller råd til at få etableret, så jeg prøver at væbne mig med tålmodighed, og i mellemtiden visualiserer jeg hvad jeg gerne vil have. Og så prøver jeg at prioritere og fordele den sparsomme tid mellem de sjove de kedelige opgaver, mens jeg totalt ignorerer bunkerne af vasketøj og legetøj inde i huset.

Hvis jeg bare kan få sneget 15 minutters have ind hver dag, så vil min udtrapning forløbe meget nemmere, er jeg sikker på. Det kan nu godt være sin sag, når man har en lille Skrump i pilfingeralderen, som kommer træt hjem fra vuggestue hver dag. Som det er nu må jeg stjæle mig til et par timer i haven, når far og søn er sendt ud af huset, eller når jeg skulker fra nogle af de andre opgaver, på tidspunkter hvor Skrumpen ikke er hjemme. Jeg drømmer om at have ham med i haven, men de gange jeg har prøvet skal jeg konsekvent fiske ham ud af et møjsommeligt tilplantet bed, som han er i gang med at udgrave med sin hakke, sin skovl og sin spade – og det holder min psyke ikke til! Jeg håber han på et tidspunkt har lyst til at så og plante i sit eget bed – når han en dag er stor nok til at forstå han ikke må grave i jordbærbedet 😉

Til slut lige et før- og efterbillede, som var dér, hvor jeg i efteråret sidste år godt kunne se at jeg har været flittig:

Bagerste del af haven 2009
Før-billede (2009)

IMG_2223
Efter-billede (2013)

Et farvemenneske

Jeg har prøvet noget nyt i dag. Noget, som jeg var meget spændt på på forhånd, men som jeg ikke vidste hvad var – og noget, som jeg håbede kunne give mig input til mit fremtidige virke.

Og det må man i høj grad sige det gjorde!

Jeg var til noget, der hedder “visionær coaching”. Og i modsætning til almindelig coaching (hvor det altid ender med at coachen spørger: “Og hvad kan du så gøre for at komme videre?” hvilket i grunden er et træls spørgsmål, for vidste jeg det, så sad jeg jo ikke her, vel.), så er visionær coaching en visualiseringsøvelse, hvor man, godt guidet på vej af coachen, ser sig selv og sit spørgsmål/problemstilling udefra, og så kommer der visioner og input til løsningen.

Nu vidste jeg jo godt på forhånd at jeg vil være selvstændig og arbejde med legepladser/grøn helse, så det behøvede vi ikke spørge om. Til gengæld sidder jeg stadig på hænderne og tør ikke tage de sidste skridt ud over kanten… fordi jeg i bund og grund ikke tror nok på mig selv. Og øvelsen gik ud på at visualisere, at jeg ER god nok, og at jeg har noget (vigtigt) at byde på.

Det allervigtigste, jeg fik med mig i dag, var (endnu) en påmindelse om at jeg er et kreativt menneske, der ser ting i farver. “Du er jo et farvemenneske”, sagde coachen til mig. Og det er jeg – både direkte og i overført betydning. Og her dukkede sætningen “jeg maler med blomster” op i mit hoved – og det er jo det, jeg gerne vil! Bruge blomster, planter, farver, former, sanser kreativt, og gøre det til eventyr for andre. Det har jeg faktisk vidst længe… og som coachen også sagde, så bliver jeg jo ved med at køre fast i jobs, der ikke virker for mig.

Første skridt i mit nye, farverige univers, er at jeg skal have fat i en tegneblok og nogle farveblyanter. Og så skal jeg sætte et par timer af dagligt til at tegne det, der lige falder mig ind.

Nogen, der vil lege med?

Lidt om haven – nu med før-billeder

Chokofanten sover middagslur, og jeg besluttede mig for at lave opvask være opvask for at vinde mig lidt tid til noget af alt det andet, jeg gerne vil. Men hov… hvad skal jeg så bruge tiden på? Jeg er næsten helt rundtosset, for der er SÅ mange projekter, at jeg jeg ikke kan overskue hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte.

Så derfor tog jeg en rask beslutning om en overspringshandling, og nu står den på BLOG 😀

Det skal handle om min have i dag, har jeg besluttet. For der bor en glødende haveentusiast inde i mig, som bare venter på forår og tid til at komme i jorden! Og hvis nu jeg skriver lidt her, krydret med billeder af “før, under og efter”, mon så der ikke kommer lidt gang i skuffejernet? Og kom ENDELIG med alle jeres gode ideer og haveråd, jeg vil meget gerne have input 🙂

Sæson 2011 gik op i graviditet, plukveer, bækkenløsning, og verdens dejligste Chokofant, og det betød at hele min indsats (og min i den forbindelse erhvervede grave-albue) i 2010 er groet til i ukrudt og græs. Så det er lidt som at blive slået tilbage til start – men på den anden side levner det mulighed for at være mere kreativ udi design af have. Jeg får nemlig nye ideer hele tiden, eller i hvert fald hver gang Haveselskabets medlemsblad dumper ind ad døren. Jeg har en laaaaang, smal have, hvilket giver mig mulighed for at inddele i flere rum: Blomstereng, køkkenhave, prydhave og græsplæne. Men i første omgang skal der startes fra bunden, og jeg trøster mig med at manglen på penge er lig med bedre tid til at finde den helt rigtige haveløsning 😉

Opgaver, der står for døren:

  • Den bagerste del af haven skal tildækkes med sort plastic. Ja, ikke så kønt, men til næste forår er jorden græsfri, og så kan jeg bedre lave blomstereng.
  • Der skal køres fliser ned til drivhuset – fundamentet er på plads, så nu mangler flisebunden at blive lagt, inden sider og tag rejses.
  • De få planter, der har overlevet sidste sæson, skal flyttes andetsteds hen, mens jeg klargør bede.
  • Græs og ukrudt skal fjernes fra køkkenhavearealet. Det, der ikke skal bruges i år, får en omgang sort plastic, mens det, jeg vil bruge, hjælpes lidt på vej af noget sprøjtemiddel… ikke ligefrem økologisk, det ved jeg, men jeg har simpelthen ikke hverken ryg eller albue til at grave levende græstørv af en gang til. Så jeg går på kompromis, og finder det mindst forurenende sprøjtemiddel inden jeg graver tørv af.
  • Vi har fået fældet nogle gevaldige træer i skel mod den ene nabo, og i den kommende weekend ryger vores store, smukke lindetræ i skel mod den anden nabo. Lindetræet har fået svamp, så der er desværre ikke noget at gøre. Men det giver en masse grenaffald, der kan blive til dejlig haveflis – som så skal køres på gangene mellem bedene.

Lidt før-billeder:

dsc_0033
Vue fra enden af haven op mod huset. Målsætningen er at der til september ser noget anderledes ud 😉

dsc_0028
De sørgelige tilgroede rester…

dsc_0036
Her skal drivhuset stå. Fundamentet har stået klart i 2 år nu, og bare ventet på flisegulv og rejsegilde. Bag drivhuset skal blomsterengen være.

dsc_0030-2
Tror jeg flytter egenrestauranten til pæretræet – tilsyneladende er det egernets foretrukne hænge-ud-sted 😀

Yndlingsblomster

Line42: (stikker næsen i en blomst og tager dyb indånding) “Mmmmmm – det er bare en af mine yndlingsblomster!”

Manden: Alle blomster er jo dine yndlingsblomster!

jasmin_uaegte_7425

(…fik jeg sagt at jeg glæder mig inderligt til at genoptage havelivets glæder?)

Den forfaldne have

Akja. De, som kender mig, ved at havenusserier absolut hører til en af mine favoritbeskæftigelser – det er sundt og godt for sjælen, lidt på samme måde som Betteskovs puslerier. Men Chokofanten har førsteprioritet, så derfor er det ikke blevet til noget med den slags luksusaktiviteter i dette forår. Og det ses!

Vi købte huset her dels på grund af den store have (2500 kvm), og jeg så straks mange muligheder i hvordan den kunne forvandles til et frodigt paradis, fyldt med jordbær, asparges, storkenæb og akelejer (og mange, mange andre skønne planter). Jeg ønsker mig et orangerie (=avanceret drivhus) i den ene ende, en stor, flot, indhegnet køkkenhave, en rigtig engelsk have, og så er der alligevel stadig et stort stykke med græs tilbage til kroket, fodbold og trampolinhop. Win-win 🙂

Sidste forår begyndte jeg i det små, ved at anlægge nogle små, primitive højbede til køkkenhave. Successen var enorm, grøntsagerne groede godt og gav mere udbytte end vi kunne spise os igennem! Altså bortset fra de friske ærter, som der aldrig var nok af. Så i år ville jeg have havt færre gulerødder og radisser til fordel for mange flere ærter.

I efteråret begyndte jeg at udgrave endnu mere køkkenhave. Først blev græsset fræset op et par gange, og så gik jeg i gang med at rydde græstørv væk, så mulden kunne komme frem. Jeg nåede at plante jordbærplanter, sætte hindbærbuske og lægge jordskokker – så fik jeg tennisalbue (eller spade-albue, som det jo retteligt må være). Det hele lignede et utrolig mislykket og temmelig rodet projekt. Sneen kom, og skjulte bamhjertigt alle rodebunkerne 😉

Da foråret endelig kom, måtte jeg indse at jeg ikke kommer i haven i denne omgang. Manden, min far og hans nabo har dog været i gang derude med noget af det grove (fjerne græstørv, skære bøgehæk ind og grave ud til flisebund i mit midlertidige lille drivhus), så det ser lidt mindre rodet ud nu – men til gengæld manger der at blive luget i bedene. Og, nårh, ja, at blive sået noget. Det må vente, tænker jeg.

Forleden var jeg på en kort havevandring – bare lige for at besigtige herlighederne og se hvordan det stod til. Uha. Sådan en have kommer til at se skrækkelig forsømt ud, når ingen passer den – selv om det bare drejer sig om nogle få måneder 🙁 Jeg trøster mig med at det da kun kan blive bedre til næste år, hvor jeg forhåbentlig har genvundet fysikken til at luge og dyrke… men der er godtnok stadig lang vej til mit frodige haveparadis.

Rom blev alligevel ikke drukket på én dag, og så kan jeg da gå og glæde mig til havenusserierne så længe – de løber jo ingen vegne…