Hamsterhjulet

Ja, hallåååå? (*host, host*) Det er mig. Ja, jeg ved godt det er så længe siden at der kunne være sket alt muligt i mellemtiden, men sandheden er at det er der ikke… sådan rigtigt… Altså, hverdagen kører for fulde gardiner, og den kører så stærkt at jeg ikke rigtig kan følge med. Men jeg har prøvet, og nu er jeg løbet tør for überlebere (et begreb, vi blev introduceret til som børn, da vi var på skiferie i Østrig, og skilæreren altid havde lidt chokoladegodter med i mavebæltet, såkaldte überlebere).

Jeg synes sgu det er svært, og jeg er sgu lidt modløs for tiden. Egentlig var/er jeg jo meget glad for mit skolelærerjob, men jeg er godtnok kommet på prøve – for det er sørme sin sag at få 23 elever til at tie stille og følge med, når de nu hellere vil pjatte og game på Facebook, eller hvor de nu gamer henne. Og det er eddermanme op ad bakke at få en god time i gang, når klassen starter med “Biologi er bare så keeeeeeeedeligt, skal vi ikke hellere lave noget sjovt?” Og rigtig svært at få nogen engageret, når man kun har klassen én time om ugen – 16 klasser á 23 elever – det giver lige i underkanten af 400 elever, jeg skal forholde mig til hver eneste dag. Og de hiver og flår i mig fra alle kanter, og jeg er for sød til at sige ordentligt fra, og sætte grænser.

Nogle timer er gode, nogle klasser er enormt engagerede, og vi har de fedeste diskussioner om biologiske emner. Gid det var sådan i alle klasser! Men faktum er at jeg føler jeg styrter fra klasse til klasse, uden at have overskud nok til at give alle 16 klasser – og små 400 mennesker – kvalitetstid og undervisning. Og jeg er ikke engang på en folkeskole, så jeg må tage alt den forberedelsestid, jeg kan, derhjemme!

Aaaaaahhh, her er et andet problem. Jeg har ALDRIG fri! Jeg kunne blive ved og ved at forberede mig, hvis ikke det var fordi min 3-årige søn hev mig i ærmet og sagde: “sluk computeren, mor, vil du lege med mig?” Evig dårlig samvittighed for ikke at være nok for min søn, og ikke at være velforberedt nok, når jeg møder på arbejde. Og på jobbet halser jeg rundt fra time til time, der efterhånden er blevet noget, der skal overstås. Og derhjemme halser jeg rundt for at prøve at kaste noget mad-agtigt sammen, der kan spises, at snakke med min søn, gå en tur med hunden ind imellem, og at prøve at rydde lidt af bunkerne af snavsetøj og opvask engang imellem. Så 110% af min tid går med at styrte rundt for at prøve at nå noget, som jeg aldrig bliver færdig med, bare halvt tilfredsstillende…

Ikke så sært at jeg er i skidt humør for tiden. Jeg har aldrig fri. Der er altid bunkevis af bunker, både hjemme og på arbejde. Bunkerne bliver hele tiden flere og større. Jeg kan ikke være nok for min søn, og heller ikke nok på arbejde, og jeg har aldrig en ledig stund hvor jeg bare kan slappe lidt af. Så nu er alle reserverne brugt op, energien i bund, og jeg aner ikke hvad jeg skal stille op med det hele. Ting bliver jo stadig kastet i hovedet på mig, og jeg forventes at løse alting. Og jeg render bare rundt for at tilfredsstille en masse krav, men uden nogensinde at blive færdig… hvad faen stiller man op?

4 tanker om "Hamsterhjulet"

  1. Hej Line

    Nu er dette indlæg jo ikke helt nyt, men måske er du det samme sted, og derfor vil jeg lige sende dig et link til en artikel, som har hjulpet mig til et fokus-skifte i fht. det med at have mere arbejde end tid. Måske kan den også give dig et par tanker med?

    http://www.bro-blog.dk/?p=7024

    Kh. Thilde

  2. Træls at være syg, men måske er det alligevel “held i uheld” du får en pause til at reflektere lidt! Der kan nok vindes meget ved at fokusere på det positive, men alligevel: hvis der er nogle ting i dit liv der bare ikke fungerer, så få gjort noget ved dem 🙂 Håber vinden snart vender og blæser dig lunt afsted!!!!

  3. Kære Line

    Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal kommentere på dit indlæg og håber, det “bare” afspejler en dårlig dag eller en dårlig periode. Håber virkelig ikke, du har det sådan hele tiden, for det er der da ingen, der skal udsættes for!
    Du får i hvert fald et kæmpe kram fra mig, og så krydser jeg fingre for, der er nogen i dit netværk der kaster en livline ud til dig.

    • Tak, Betteskov! Jeg har lige fået en “pause” fra det hele, helt ufrivilligt, med mellemørebetændelse, sprængt trommehinde og svimmelhed. Jeg har været tvunget til at ligge/sidde stille og lave absolut ingenting, og har kun kunnet kigge og tænke på to-do-listerne. Men som min mand også siger, så handler det også meget om hvordan man ser på tingene. Jeg vælger oftest at fokusere på de ting, vi ikke nåede, end de ting, vi nåede. Igen det her med at lave JUHU-lister i stedet for to-do-lister.

      Og jeg har også tænkt meget over om jeg ikke selv kunne løsne grebet om halsen på mig selv i forhold til min undervisning: slap af! Vi skal nok komme gennem emnerne, så prøv at find det sjove i undervisningen i stedet for at fokusere på de flabede elevers dårlige opførsel…

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *