– og så ikke flere indlæggelser, vel?

Jeg er lige kommet hjem fra hospitalet. Ja, det var altså ikke mig, men min søn, der var syg, og han var indlagt for fjerde gang med astmatisk bronkitis og lungebetændelse. Denne gang med et heftigt maveonde som bonusrunde, så udover at kæmpe med sin vejrtrækning, kæmpede han også med at holde mad, drikke og medicin i sig.

Jeg har aldrig set ham så syg 🙁 Og selv om vi var i de bedste hænder, og det fantastiske personale på Børneafdelingen i Næstved gjorde alt hvad de kunne, gjorde det bare så ondt i hjertet at se min elskede søn ligge der, og være en meget, meget syg lille dreng. Så når man ser ham smile, lege og være svært utilfreds med ikke at måtte pille ved mors iPhone, så er det lige før der løber en tåre eller tre.

Og hvor jeg blev så glad, så glad, da lægen i formiddags meddelte ved stuegang at vi nok kunne komme hjem – at han var rask nok til at komme hjem 🙂

3 tanker om "– og så ikke flere indlæggelser, vel?"

  1. Tak begge 🙂

    Han er frisk igen, og tilbage i vuggestuen – hvor han, ifølge pædagogerne, bare er SÅ glad for at se sine venner igen, at den får MAX gas! He he he – det kan jeg li’ at høre 😉

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *