Hvad vil jeg gøre, når jeg bliver arbejdsløs?

Michelle Hviid skriver kronikken “Hvad ville jeg gøre hvis jeg var arbejdsløs?” på b.dk, hvor hun gør sig tanker om det at knokle vs. det at være arbejdsløs. Hun skriver at hun knokler, og betaler med afsavn til hendes børn, at hun betaler det hele og lidt til i skat, og at hun ind imellem overvejer om hun skal flytte til Schweiz for at få mere til sig selv og sine børn.

Og så skriver hun om hvad hun ville gøre, hvis hun blev arbejdsløs. Og det er virkelig dejligt forfriskende! Michelle ville finde andre ligesindede danne taskforcen “de ihærdige arbejdsløse”, som skulle have til formål at gøre noget. Gøre en forskel. Banke på nede i børnehaven og tilbyde hjælp til det, der ellers aldrig bliver gjort, hjælpe travle børnefamilier med indkøb og madlavning, strikke tøj til alle lygtepælene på Christiansborg, så de, der møder på arbejde hver dag, får noget at smile over på vej ud og hjem. Og hun ville vende ventetiden til noget positivt.

Ideen er endda udloddet, så vi, der er arbejdsløse, kvit og frit kan planke den (og btw, så giver hun en blæret middag, hvis bare du kommer og laver den).

Det er virkelig fedt at læse! Dejlig positiv indstilling, i modsætning til alt det piv, der ellers findes derude (og jeg er selv en af storleverandørerne af piv). Nu, allerede inden jeg bliver arbejdsløs på fredag, er jeg allerede træt af piv (især mit eget), og vil meget hellere fokusere på det positive – på at jeg nu kan få tid til alt det, jeg ellers går og piver over jeg ikke har tid til (..!). Oprydning, tøjvask, udsmidning, husprojekter, haveprojekter, drivhus, køkkenhave, at sætte sig ned og læse et blad og drikke en kop kaffe, uden der er en lille Skrump der hiver mig i buksebenene. Og jeg er vild med ideen om at gøre en forskel for andre – jeg har faktisk selv tænkt tanken, og kender indtil flere hårdarbejdende mødre, som jeg kunne aflaste med lidt oprydning, tøjvask, børnepasning eller hundeluftning en gang imellem.

Men så er det, at jeg vender tilbage til første halvdel af Michelle Hviids kronik: den hvor hun er træt af at høre på de arbejdsløses piv, fordi vores arme er jo ikke faldet af, vel. Og hvorfor skal hun knokle r***n ud af bukserne for at vi kan sidde hjemme med hænderne i skødet og vente på at dagpengene ruller ind på kontoen?

Her er det så, at jeg må protestere: de fleste af os, velfungerende arbejdsløse, har faktisk ikke lyst til at være det. Vi vil gerne have et arbejde, gerne være en del af noget, gerne gøre en forskel. Men mange af os har ikke den ballast, det netvær og de evner, som Michelle Hviid har – mange af os er ikke sælgere, og langt de fleste mennesker reagerer med modløshed på afslag efter afslag. For mit vedkommende har jeg været pisseuheldig at ryge i en ond fyrings-cirkel i krisen, og står nu med så mange bøllebank på selvtillidskontoen at jeg har svært ved at se mig selv nogensinde komme på banen igen. Og jeg kender mange gode mennesker, der er ved at miste både dagpenge, hjem og  forstand efter mange, mange afslag på et marked, hvor det kan være utrolig svært at trænge igennem, hvis man ikke er sælger, ikke har et godt netværk, eller ens far ikke kan ansætte en som Country Manager i familieimperiet.

Så Michelle – din ide er rigtig, rigtig skøn, og jeg synes det er dejligt med positive indspark. Men prøv at gå en mil i vores sko før du udtaler dig om vores vattethed.

8 tanker om "Hvad vil jeg gøre, når jeg bliver arbejdsløs?"

  1. Nu har jeg ikke læst hendes indlæg selv.. er i forvejen bagud her og vil helllere prioritere jer jeg kender.. men.. det er jo alt for nemt at skrive en masse pjat, vil jeg kalde det, for det er sq da pisse alvorligt, for dem som er i netop den ulykkelige situation som dig, hvor man gerne vil…. Har jo selv prøvet det på egen “kråb” ved du, og var sq da ved at gå helt ned med flaget de måneder jeg søgte på livet løs..

    Med hensyn til faget.. så kan man blive nødt til at stræbe lidt nedad, hvis du forstår.. det er for det første ikke specielt sjovt… og for det andet ikke noget man blir’ rig af… men man er i job…. (bare byt man ud med jeg her.. så skidt..)..

    Held og lykke til dig skønne Mamalicious.. håber du finder på noget.. som kan gøre dig glad.. også selvom det ikke har noget med legepladser at gøre..!! 😉

  2. Jeg er så enig, så enig med dit indlæg – jeg havde det på præcis samme måde da jeg læste Michelle Hviids klumme. På den ene side så forfriskende – og så enig. På den anden side kan jeg få det helt dårligt over at hun sparker mere på de, der allerede ligger ned. Den onde fyrings-spiral du beskriver og den selvtillid (eller rettere mangel på) der kommer ud af kan jeg i den grad sætte mig ind i – og den glemmer den ellers kloge frk. Hviid lige i sin beregning. Men du skriver det lige på kornet. Tak!

  3. Jeg tror kun man kan sætte sig ind i hvordan det er at være ledig, når man selv har prøvet det. Jeg blev VIRKELIG overrasket over, hvor hårdt det ramte mig! Prøvede at sige til mig selv, at jeg jo var sund og rask og ikke havde mistet et ben eller fået en alvorlig sygdom, men jeg var meget ked af det. Når man har fundet et felt man brænder for, brugt årevis på at uddanne sig og synes man har en masse at give, så er det bare så uretfærdig at være sat i skammekrogen! Det der hjalp mig igennem 4 hæslige måneder var
    a) min familie som gad lytte og trøste
    b) at være sammen med venner, hvoraf nogle var både dygtige, kompetente og i samme situation
    c) at tage deltids arbejde på et plejehjem og komme lidt ud
    d) mystisk, men at bage småkager 😉
    Håber du kan få en tid, hvor du nyder din familie og dit hjem – og at du kan få den selvtillid banket i top igen!

    • Alle “de kloge” siger at man skal lade være med at identificere sig med sit job/sin profession. Men det er jo en meget stor del af den man er – og ikke mindst, en meget stor del af éns hverdag (når man har job). Jovist, jeg er også meget andet, bl.a. Skrumpens mor, Mandens kone, vennernes veninde, havelentusiast, naturelsker, hestepige, aktiv pige – og meget andet. Men det er meget svært at amputere sit fag væk – et fag, som jo også ofte er en lidenskab. Og ikke mindst det sociale fællesskab der ligger i at være en del af et team på en arbejdsplads.

      Så jo – det ER hårdt, og de fleste, der prøver at sidde i det, kan ikke sige sig fri for at falde i de sorte huller ind imellem.

  4. Spændende indlæg! Jeg tror det er rigtig vigtigt at fokusere på, at arbejdsløshed trods alt medfører en stor fordel: TID. Den kan bruges på at gøre noget for andre, på at lakere tånegle, nusse om hjemmet, bage smukke kager, gå lange ture og alt det andet, det kan være så svært at nå i en presset hverdag. En ugentlig læsedag af skøn- eller faglitteratur kunne være fedt, og du får forhåbentlig skrevet nogle gode, spændende og inspirerende blogindlæg imellem jobansøgningerne 🙂
    Jeg er også enig i det sidste, du skriver. Jeg har selv været jobsøgende, og ville dengang have solgt begge mine forreste korsbånd for et relevant arbejde! Der er ingen i mit netværk, som nyder at være uden arbejde, tværtimod. Jeg kan dog sagtens sætte mig ind i, hvorfor Michelle Hviid har det som hun har det. Nogle gange føler jeg også selv det er lidt bittert at knokle en hvis legemsdel ud af bukserne, afgive en masse ting på den private konto fordi tiden og kræfterne bare ikke er der, og så samtidig skulle høre på klynk fra arbejdsløse, der synes det er urimeligt, de måske skal sælge en af familiens to biler eller ikke kan komme på skiferie, fordi dagpengene ikke slår til… Jeg er 100% forstående overfor “klynk” der går på den stress man får ved at være jobsøgende, men det andet får jeg altså også lange jader af at høre på 😉

    • Absolut! Hvis man vil nyde, må man yde. Men at skære alle over en kam synes jeg er ærgerligt – især fordi hun ikke selv har prøvet at stå der og blive talt ned til som håbløs, blot fordi man ikke har fået et af de 100-vis af jobs, man har søgt.

      Og igen – man bliver nødt til at glæde sig over det, man kan. Selv glæder jeg mig netop til at have TID 😉

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *