Nedtælling

Mine forældre har en dejlig gård, som de overtog efter min farmor og farfar. De købte den i 1938, og det betyder altså at den nu har været i familiens eje i 75 år. Det er som sagt en dejlig gård, smuk, poetisk, ligger meget, meget naturskønt, og rummer en masse vidunderlige minder. Og ikke mindst ligger den 10 minutter fra vores hjem, og Skrumpen har kort til mormor og morfar og verdens bedste legeplads.

Men. Mine forældre bliver ikke yngre, og sagde sidste år at de max havde 5 år tilbage på gården. Nu altså 4 år. Og det betyder så at om 4 år skal gården enten videre til næste generation – eller sælges.

Af bitter erfaring ved jeg, at jeg ikke ville kunne holde en gård så fint, som mine forældre kan. Vi er ikke de praktiske gør-det-selv-folk, og vil derfor skulle bruge mange penge på en gårdmand til at holde ting vedlige. Og min bror og svigerinde – som er praktiske og effektive – har ikke lyst til at bo så langt ude på landet. Så som det ser ud nu skal gården sælges.

Mange mareridt går gennem mit hoved… for hvad kan fremmede mennesker ikke finde på at gøre? Rive laden ned, bygge staldene om til Bed & Breakfast, fylde hele arealet med skrot, fælde Verdens Bedste Klatretræ..? Jeg vil aldrig kunne komme forbi der igen, og græde over at mit paradis på jord var fortabt for evigt.

Og så er der hele begrædelsen over at Skrumpen ikke kan vokse op med det samme paradis ved hånden, som jeg havde. At han ikke kan ræse ned at verdens største kælkebakke på en gammel kælk. At han ikke kan fiske efter gedder i mosehullerne. At han ikke får mulighed for at klatre i Verdens Bedste Klatretræ.

Vi har selvfølgelig fået noget andet, javist. Skoven og dyrelivet lige i baghaven, et dejligt hus og en fantastisk have (med store potentialer), og et dejligt hus med plads til armbevægelser. Skrumpen vil slet ikke opdage, at han går glip af noget, især ikke hvis mormor og morfar bliver boende i nabolaget.

Men uha, jeg kommer til at græde mange tårer ved afskeden…

3 tanker om "Nedtælling"

  1. Åh, hvor kan jeg godt forstå du synes det er svært at tænke på, at dit barndomshjem en dag kommer i andre hænder.

    Mit barndomshjem er også en gård. Så vidt jeg husker, kom den i familiens eje da min oldefar købte den. Så overtog min bedstefar den – og min far efter ham. Der er ingen til at overtage efter min far.

    Mine forældre satte gården til salg for nogle år siden, men gårde er svære at sælge, så hvornår det sker, er ikke til at vide. Jeg havde det i en periode rigtig svært ved tanken om, at jeg aldrig mere ville kunne komme hjem på gården, når den fik nye ejere. Som tiden er gået uden købere, så er tanken gledet lidt i baggrunden – men jeg ved det bliver SÅ svært den dag gården afhændes.

    For dit vedkommende er det selvfølgelig en ekstra dimension at sønnike ikke vil kunne opleve de samme ting som du havde adgang til på gården, og jeg kan godt forstå du så gerne vil have, at han får de samme gode minder som dig. Jeg er sikker på, at han får mange andre og rigtig gode minder 🙂

    Det ER svært at tænke på at skulle sige farvel til barndomshjemmet. Det er jo en stor del af os, og har været med til at forme os. Det har en stor tryghedsværdi at vide, at det bare altid er der. Barndomshjemmet og forældrene. De må bare gerne være der altid.

    • Ja, du har ret – barndomshjemmet og forældrene, det må gerne være en uforanderlig konstant i tilværelsen! Men sådan er det desværre bare ikke, og selv om jeg ved at gården og mine forældre en dag er væk, så nægter jeg at acceptere det lige nu. Sådan lidt “lalalalalalala”….

      Og så må jeg trøste mig med at jeg kan øve mig i at blive legepladsmager på vores egen have og for vores søn. Han bliver sikkert den bedste kritiker, man kan få 😉

      • Ja, sådan har jeg det også – stikker en finger i hvert øre og lukker øjnene tæt i.

        Tænk den dag sønnike boltrer sig på jeres legeplads. Det bliver da bare SÅ stort. Han får MASSER af gode minder 🙂

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *