Nedtur

Okay. Så det der med at få lille barn, familie og job til at hænge sammen er altså ikke så nemt. Det vidste jeg jo et eller andet sted godt – men synes nu alligevel det helt har trukket luften ud af mig. Godt hjulpet på vej af et arbejdsklima, der kunne være bedre, og udsigterne til at havne i en akutjobkø om et lille års tid, på en presset økonomi, og med baggagen fuld af lammetæv på jobfronten. Så. Nu har jeg trukket stikket ud, og sygemeldt mig. Jeg er nødt til at kunne trække vejret. Til ikke at have ondt i maven, til ikke at tude når jeg kører på arbejde, når jeg kører hjem fra arbejde, når Chokofant og Lakrids er umulige samtidig, og jeg bare ikke har kræfter til at være overskudsmor. Og så samtidig opleve at knægten foretrækker sin far frem for sure og trætte mor.

*trækker dynen over hovedet, og vil først komme ud, når verden ikke længere er ond*

4 tanker om "Nedtur"

  1. Du får lige et kæmpekram her fra morgenstunden! Har godt kunnet fornemme på dine opdateringer (og mangel på samme), at tingene ikke var helt rosenrøde, men vidste ikke, du var SÅ presset…
    Jeg håber du snart lander et mentalt sted, hvor du ikke har ondt i maven og lyst til at græde. Håber smilet og overskuddet kommer igen. Håber du finder lige netop din rette vej. Knus!

    • TAK, Betteskov! Det varmer – helt ind i maven 🙂

      Lige nu er det sønneke, der trods alt holder sin mor oven vande, og sørger for at jeg ikke bare ligger i fosterstilling inde i min seng. Og så prøver jeg at slippe bekymringerne, og nyde det smukke snelandskab derude – bare lidt… en gang imellem…

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *