En Lakrids i huset…

Hun er jo altså min søde, glade, lille Lakrids. Hun er en skøn og dejlig hund, som ÆÆÆLSKER skovture lige så meget som jeg gør – men som har været alt, alt for forkælet, og nu føler sig noget overset med en baby i huset. Hun er også sød, kærlig og deltagende, og vil så gerne hjælpe til, når den mærkelige, nøgne hvalp skal ammes og pusles og leges med og ligge på gulvet. Men man må altså ikke slikke små babyer i hovedet, så mor er lidt streng.

Med det resultat at Lakridsen vuffer og vuffer nærmest uafbrudt hele dagen – dels for at passe på os, dels for lige at gøre opmærksom på at hun altså også er der. Det er altså lidt stressende, særlig når Lillemanden bliver bange for pludselige, høje bjæf.

Derfor har Lakridsen også været på bondegårdslejr hos mine forældre og deres gamle laborador, Tante Siff, ad flere omgange. Og det er altså rart! Det giver fred til at fokusere på babyen, og en god samvittighed over at hun er i Lakrids-slaraffenland, med marker, vandhuller, æbleplantager og krat i massevis at boltre sig i. I mellemtiden savner vi så lidt vores lille hund herhjemme – især puttehunden, der lægger hovedet op i skødet på én og snorker, mens man ser TV 🙂 Og den glade hund, som fræser ud over mark og eng, med snuden i jorden på evig jagt efter haremisser, dådyr og frække fasaner. Alt imens hele bagpartiet går på hende 😀

Men altså. I den her virkelighed, hvor det kan være noget af en kamp at få en grumpy og overtræt baby til at sove, eller bare til at smile og pludre, når der fræser en lille, sort, gøende tornado rundt over det hele – ja, så sidder jeg og overvejer hvor længe jeg kan tillade mig at have hunden på bondegårdslejr. Mine forældre tager hende gerne, men omvendt er hun jo vores hund, og dermed også vores ansvar… og hele ideen med at lade Lillemanden vokse op med hund, så det er en naturlig del af hans liv, går jo ligesom lidt fløjten…

Hvad ville du gøre? Tage kampen med hund og baby, indtil man finder en afbalanceret hverdag uden alt for meget gråd og hurlumhej, eller sende hunden på bondegårdslejr i en månedstid?

dsc_0006
Ja, det er hende her, jeg snakker om… 😉

9 tanker om "En Lakrids i huset…"

  1. Jeg ville droppe den dårlige samvittighed og lade hunden få en fin ferie hos hunde-farfar og -farmor. Det er muligt, det ikke er den optimale løsning ifølge hunde-psykologi-bogen, men du er alene med krævende lille barn til hverdag, og du skal også ha’ noget overskud. I skal nok få en hverdag MED Lakrids til at køre… Hilsen Signe (med hund. Og barn)

  2. Jeg er lidt forvirret her og det er ganske sikkert mig, der læser det forkert. Men er det en god øvelse til barn nummer 2, at sende hunden på ekstra lang ferie?

    Jeg synes MD er inde på noget af det rigtige. Enten skal problemet løses, så Lakridsen finder sin nye plads og bliver en glad lille hund igen eller også skal I tage konsekvensen og erkende at I pt ikke magter hund og baby.

    Personligt vil jeg have fuld forståelse for begge valg. Selvfølgelig er I glade for Lakridsen og vil gerne have overskuddet til hende også, men at få en lille skrigeballon er et stort arbejde og det kan være det bedste for alle, at erkende at lige pt magter man ikke hunden. Det betyder ikke, at I ikke senere vil kunne få en anden hund, der vil passe perfekt ind i flokken, så Chokofanten stadig vokser op med dyr.

    Personligt ved jeg, at jeg ikke ville kunne beholde Valdemar, hvis jeg fik børn. Det vil han slet ikke kunne håndtere og derfor ville det være bedre for ham at flytte hen til en gammel dame, der har hele dagen til at nusse ham og gå og snakke med ham i haven.

  3. Jeg synes, ligesom Benita, ikke det er svært at læse mellem linierne hvad der er bedst for alle parter! Jeg synes godt du kan tillade dig at prioritere dit barn, dig selv, dit ægteskab mm meget, meget højere end hunden (der i parentes bemærket ikke lider under en laaaaaaaang bondegårdsferie). Når overskuddet er til stede og du er klar til at tage opgaven på dig, så er det bare med at gribe fat om problemets rod. Indtil da, send dyret på ferie uden det mindste anstrøg af dårlig samvittighed, og husk nu at være god ved dig selv!

  4. MD: Jeg er helt enig – jeg har altid haft dyr (hunde, katte, kaniner og en enkelt pony), er typen der læser en masse om dyrene og deres adfærd, og gør ellers meget ud af at de skal have det godt. Men en ting er viden, en anden er virkeligheden, når man også lige har en 4 måneders baby… Jeg tager imod alle tips og tricks med kyshånd 😀

    Benita: Det er jo også det, jeg tænker! Men – som MD også er inde på, så skubber man jo bare problemet foran sig, da hun jo ryger tilbage i mønsteret, når vi så har hende hjemme. Jeg forestiller mig i øvrigt at det er god øvelse til når/hvis vi engang får en baby mere.

  5. Du gør det bedste for alle ved at lade Lakridsen ferierer hos dine forældre. Hun savner din uddelte opmærksomhed, og så er det sgu et sundhedstegn at i lige sender hende på bondegårdstur, så I har kræfterne til hende, når hun kommer tilbage.
    Hunde har ingen tidsfornemmelse siger man, så hun vil nok ikke mærke, om det er en weekend eller en uge, hun er i pleje. Og hun har en fest, jo!

    Så drop din dårlige samvittighed og vid, at du gør det bedste for alle.

  6. Ja, så viste min indre hundehvisker sig lige, da jeg læste dit indlæg og derfor må jeg lige smide en kommentat (som nok bliver lang). 😉

    Det første du skal gøre, er at læse dit eget indlæg en gang til, for svaret på alle dine tanker ligger nemlig (stort set) der. Men jeg ved, af erfaring, at det kan være svært at ditancere sig fra sine egne ord og tanker, så hjælper jeg dig lige lidt på vej…
    Så her kommer lige lidt “hundehvisker-psykologi” og et par wake-up-calls!

    Du skal være opmærksom på, at Lakridsen er jeres 1. barn – ihvertfald inde i Lakridsens hoved. Hun har altid fået jeres udelte opmærksomhed og kærlighed – og hun har altid bestræbt sig på, at gøre jer glade og tilfredse, med sit humør og sit væsen. Det er nu en opgave, som hun finder uløselig og derfor ændre hun sin adfærd, fra at være en sød, kærlig, energisk og dejlig hund til (i jeres øjne) at være en kende irriterende, slikkende og larmende. Men det, hun i virkligheden gør, er det hun altid har gjort. Hun har ikke ændret sig, det har i!
    I er blevet meret tyssende, mere trætte, mere flade og i er ikke længere helt så opmærksomme på Lakridsen, som har været.

    Hunde opfatter opmærksomhed som kærlighed og kærlighed som en understøttende følelse. Kærlighed findes ikke i en hundeflok – kærlighed er en sekundær følelse for en hund – flokken driver på opmærksomhed og fællesskab. Det er lige præcis dét, du og manden skal være meget mere opmærksomme på.

    Selvfølgelig har i Chokofanten og selvfølgelig har i travlt med ham… men Lakridsen er “den ældste af de 2” og hun skal have lov til at komme meget mere på banen. Hendes flokmentalitet er lige blevet udvidet med 1 og det kan hun slet ikke finde ud af.
    Derfor gør hun, kravler på væggene, vil slikke på den lille nye og er i det hele taget pisseirriterende.

    Men det kan i selv ændre på. I kan ikke ændre på Lakridsen – hun er som hun altid har været. Det er jer 2 der har ændret jer og jeres opfattelse af, hvordan flokken nu skal fungere og Lakridsen er røget ned på sidstepladsen – det er lige præcis det der sker oveni hendes lille dejlige hoved.

    Og hvad så om hun lige slikker på hvalpen? Det er normalt for hunde – hun kan jo ikke interagere med den lille nye på andre måder end at slikke lidt hist og her. Vaskeklude gør jobbet bagefter – og tro mig, hun vil blive meget mere rolig (Lakridsen altså). Lad hende være med i arbejdet med den nye hvalp. Find rutiner, hvor hun kan deltage. (gode idéer kan vidergives den 12. november)

    Hun gør og skaber sig, fordi hun ikke ved hvad det er du laver med den lille nye hvalp – hvorfor hygger hun ikke med mig? hvad kan jeg gøre for at få opmærksomheden henledt fra hvalpen til mig?

    Så nu må floklederen (dig eller din husbond) træde i karakter!!

    I kan ikke bare sende hende på ferie – tro endelig ikke, at i gør hende tjeneste. De eneste der vinder ved det, er jer. Ikke Lakridsen. Hun tror jo, at nu skal i rigtig hygge uden hende, mens hun er væk og den følelse er vedvarende når hun kommer hjem igen. Flokken ville aldrig sende hende på ferie.

    I skal inddrage Lakridsen meget mere, end i gør nu.

    Jeg skal nok komme med flere tips og tricks den 12.

    Knus fra (hundehviskeren) morsdilemma

  7. Den nøgne hvalp.. 😆

    Jeg ville ikke vente alt for længe.. det er bare noget min sjette sans siger mig.. og spør’ ikke hvorfor.. har jo INGEN erfaring med hunde… mærker bare efter.. I know… Kuk kuuuk…

  8. Puh, den er hård. Forstår godt dit dilemma. Jeg har ikke nogle dyr selv og mine forældre har heller aldrig haft. Du skal gøre det der er bedst for din familie. Mærk efter i maven. Og selv om baby og hund ikke lige er tæt i denne tid, så skal de nok blive det senere hen. Det er helt sikkert. Håber du finder ud af det. Knus

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *