Efterårstungsind

Måske er det bare fordi det bliver mørkere og koldere. Måske er det fordi der er udsigt til et helt halvt års mørke og indendørssæson, eller måske er det fordi 3½ måneds 24-7 servicering af baby er ved at sætte sine spor. Det skal på ingen måde forstås sådan at jeg er træt af min søn, ALDRIG!!! Jeg elsker ham mere og mere for hver dag, der går, og der er stadig ingen grænser for hvad jeg vil gøre for ham. Og jeg synes det er helt aldeles vidunderligt, at han nu er begyndt at pludre, så vi kan føre lange “samtaler” på daglig basis 🙂

Men…

Jeg trænger til et frikvarter. Bare lidt. En gang imellem. Nej – faktisk trænger jeg til frikvarter på daglig basis. Sådan et af de gode, lange frikvarterer på et par timer, hvor jeg kan få ryddet op, ordnet vasketøj eller bare tage mig et karbad! Alene.

Manden er fuldt booket med arbejde og “interessetimer”, og er først hjemme tidligst kl. 21 på ugens arbejdsdage. Når han kommer hjem er han stresset, træt og grumpy, og så føles det nærmest som at have en vranten teenager i huset, ud over babyen. Han er blevet som en fremmed for Lillemanden, og oftest er det kun mor, der duer. Så det er så som så med aflastningen fra den front. Mormor og morfar – der godtnok er pensionister og bor 10 minutter væk – hører til de meget aktive typer, som nærmest ikke er til at træffe mellem golf, tennis, dameklubber, jazztrompeteren, biografklubber, menighedsrådsarbejde, pigefrokoster og vennebesøg. Farmor er stadig på arbejdsmarkedet, og har også en meget livlig kalender derudover. Farfar er selv far til to hjemmeboende børn, og har hænderne fulde i forvejen. Veninderne er enten selv på barsel, eller også er de på arbejde. Så der er ikke supermeget hjælp at hente i hverdagen til de praktiske ting, selv om alle er søde til at lave mad til fryseren, invitere på middag eller være babysittere i et par timer, hvis jeg skal til fysioterapeut eller lignende.

Men lige i disse dage er jeg godtnok i tungt humør. Det er skønt at være på barnevognstur i det dejlige vejr, men så snart jeg træder indenfor igen, rammer mismodet. Jeg ser bunkerne af junk i alle hjørner, vasketøjet, der bare hober sig op og køkkenet, der er groet til i snavset opvask. Imens er Lillemanden vågnet op, og vil have mad. Og skal skiftes, underholdes, bades og stimuleres. Imens vokser alle bunkerne, og det gør mig enormt ked af det – og meget, meget pinligt berørt over at skulle invitere nogen indenfor 🙁

I den kommende uge er jeg reelt græsenke, da manden er taget på konference. Efter bare en enkelt weekenddag med far til hjælp, er han nu væk igen, og jeg kan mærke den store klump i halsen og tårerne presse bag øjenlågene over endnu engang at blive overladt til baby og rodet hjem – og har i skrivende stund ingen anelse om hvordan jeg dog skal få gjort huset bare lidt præsentabelt inden mødregruppen kommer på tirsdag til boller og lagkage. Suk.

5 tanker om "Efterårstungsind"

  1. GiSP: Han ved det godt – og han har det heller ikke godt med det. Han er selv meget frustreret over ikke at være mere hjemme, og især over at han ikke kan trøste sin søn. Men han er i et dilemma, rent arbejdsmæssigt – han fik nyt job for et år siden, og har kort før sommerferien fået en once in a lifetime chance for at arbejde sig op i graderne, og få en stilling med en masse forretningsudvikling, som han rigtig gerne vil have. Men han skal bevise sit værd inden de giver ham stillingen, og i mellemtiden skal han også passe sit hidtidige job. Tal om dårlig timing 🙁

    Birgitte: Hey – fantastisk ide med vaskemaskinen! Det må afprøves 😉 Han sidder i skråstolen, men bliver utålmodig efter max en halv time. Og selv om man kan nå en del på en halv time, så er det aldrig nok…

    Benita og Milady: Aj, hvor er I søde! I skal være MEGET velkomne 😀

  2. Fattede straks min kalender og bladrede for at finde en dag, hvor jeg kunne komme ned med lidt omsorg, eller du kunne komme op til lidt havluft.
    Du er altid velkommen, hvis du kan overskue det. Jeg skal nok gå en tur med Lillen, så du kan sove…

    Krammer

  3. Jeg synes du skal tage en stille og rolig snak med din mand om hvordan du føler. Forklar ham, at det går dig meget på. Lad være med at skyde ham i skoene at han ikke er så meget sammen med den lille – han skal også lige finde sin rolle som far og det kan være svært når moderen ammer. Har I aftalt at han skal tage noget barsel?
    Yderligere så skal du lukke øjnene for snavs og rod – ja, jeg ved det er super svært at gøre, men det er kun sådan du overlever! Har du en skrå-stol eller ligende til sønnike? Så kan du placere ham i den, mens du vasker op eller ligger vasketøj sammen. Mange babyer kan også godt lide at sidde og se på vaskemaskinen snurrer. DU ER IKKE EN DÅRLIG MOR! Heller ikke selv om du ikke er ‘over’ den lille i hvert vågent øjeblik. Sæt ham i stolen lidt og snak med ham om hvad du laver, imens du får lidt fra hånden.
    Knus og kram til dig – glæder mig til snart at se dig og ham den lille skønne fyr 🙂

  4. Åh, hvor kan den bare være rædselsfuld den der babyboble. Især hvis man skal gå rundt i den alene alt for længe.Så selvom jeg i bund og grund ikke ved noget om, hvorfor din mand synes, han skal arbejde så længe, vil jeg altså lige komme med en lille opsang til ham: KAN DU SÅ KOMME HJEM! Altså, han er vel også lige blevet forælder. Så kan man da ikke bare gemme sig på arbejdet i døgndrift. Jeg bliver så vred, når jeg hører om sådan noget, og jeg synes, du skal ruske ham godt og grundigt, når han kommer hjem og sørge for, at han forstår, hvordan du har det. Og ikke mindst forstår, hvad han rent faktisk går glip af. Arbejdet kan a.l.d.r.i.g være vigtigere!

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *