Den forfaldne have

Akja. De, som kender mig, ved at havenusserier absolut hører til en af mine favoritbeskæftigelser – det er sundt og godt for sjælen, lidt på samme måde som Betteskovs puslerier. Men Chokofanten har førsteprioritet, så derfor er det ikke blevet til noget med den slags luksusaktiviteter i dette forår. Og det ses!

Vi købte huset her dels på grund af den store have (2500 kvm), og jeg så straks mange muligheder i hvordan den kunne forvandles til et frodigt paradis, fyldt med jordbær, asparges, storkenæb og akelejer (og mange, mange andre skønne planter). Jeg ønsker mig et orangerie (=avanceret drivhus) i den ene ende, en stor, flot, indhegnet køkkenhave, en rigtig engelsk have, og så er der alligevel stadig et stort stykke med græs tilbage til kroket, fodbold og trampolinhop. Win-win 🙂

Sidste forår begyndte jeg i det små, ved at anlægge nogle små, primitive højbede til køkkenhave. Successen var enorm, grøntsagerne groede godt og gav mere udbytte end vi kunne spise os igennem! Altså bortset fra de friske ærter, som der aldrig var nok af. Så i år ville jeg have havt færre gulerødder og radisser til fordel for mange flere ærter.

I efteråret begyndte jeg at udgrave endnu mere køkkenhave. Først blev græsset fræset op et par gange, og så gik jeg i gang med at rydde græstørv væk, så mulden kunne komme frem. Jeg nåede at plante jordbærplanter, sætte hindbærbuske og lægge jordskokker – så fik jeg tennisalbue (eller spade-albue, som det jo retteligt må være). Det hele lignede et utrolig mislykket og temmelig rodet projekt. Sneen kom, og skjulte bamhjertigt alle rodebunkerne 😉

Da foråret endelig kom, måtte jeg indse at jeg ikke kommer i haven i denne omgang. Manden, min far og hans nabo har dog været i gang derude med noget af det grove (fjerne græstørv, skære bøgehæk ind og grave ud til flisebund i mit midlertidige lille drivhus), så det ser lidt mindre rodet ud nu – men til gengæld manger der at blive luget i bedene. Og, nårh, ja, at blive sået noget. Det må vente, tænker jeg.

Forleden var jeg på en kort havevandring – bare lige for at besigtige herlighederne og se hvordan det stod til. Uha. Sådan en have kommer til at se skrækkelig forsømt ud, når ingen passer den – selv om det bare drejer sig om nogle få måneder 🙁 Jeg trøster mig med at det da kun kan blive bedre til næste år, hvor jeg forhåbentlig har genvundet fysikken til at luge og dyrke… men der er godtnok stadig lang vej til mit frodige haveparadis.

Rom blev alligevel ikke drukket på én dag, og så kan jeg da gå og glæde mig til havenusserierne så længe – de løber jo ingen vegne…

8 tanker om "Den forfaldne have"

  1. Øøøh – nu er jeg ikke ligefrem af hankøn, men er midlertidigt ude af drift fordi jeg er gravid 😉

    I mellemtiden har både min mand og min far været aldeles hjælpsomme, og har fået fjernet både græstørv og kørt grus ind til bunden af drivhuset – så nu mangler jeg “bare” at kunne bruge min krop igen, så jeg kan luge ukrudt. Tennisalbuen er stort set væk, fordi den har været i absolut ro de seneste 9 måneders tid, ligesom resten af mig.

  2. Du er da også en skrøbelig mand 🙂 Mon ikke, at du skulle finde en kvinde til at ordne din have, mens du sidder og drikker gyldne damer? Et ordentligt stykke kvindfolk er den eneste løsning. Imens du sunder dig, så kan du da lige læse om tennisalbue på http://www.sundhedslex.dk/tennisalbue.htm – normalt er fysioterapi nok – evt. lærer du nogle øvelser, som du kan udføre derhjemme.

    God bedring med tennisalbuen.

  3. ja, det tog os nu uger at fjerne græsset fra min mors græsplæne, gøre den mere jævn og lægge fliser selvom vi var flere om det. Det er faktisk et rigtig stort arbejde.
    Det med traileren skal man bare øve sig på og går det helt galt, kan den tages af og skubbes på plads, hvilket ser mindre dumt ud end de mænd der tror de er rigtig gode til, at bakke med den og aldrig får den det rigtige sted hen 😉

  4. Hahaha – jamen, de kan lige så godt være kvinder 😉 Jeg havde da også i første omgang selv tænkt mig at gøre det. SKal bare have nogen til at køre traileren, da jeg ikke er så ferm til den slags. Og så er selskab også hyggeligt – utroligt, hvad man kan opnå på en enkelt dag, hvis man er flere om det!

  5. Det kan hun ikke hjælpe med. Det er mig der graver have og hiver havespanden ud. Hun gør sig bedst i at vande, plante og luge 😉

    Og så vil jeg godt brokke mig over, at det er stæke mænd du synes du har behov for. Det har altid være kvinderne der gjorde den slags hos min mor, så jeg kan slet ikke se hvor mænd kommer ind i billedet, bare fordi der skal laves noget?

  6. Weirdo, det lyder skønt 🙂 Men jeg skal også bruge et par stærke mænd og en trailer til at fjerne jord og græstørv, hente grus, lægge fliser, rejse drivhus og bygge et hegn rundt om køkkenhaven, så ikke rådyrene stikker af med alle lækkerierne… (ved ikke helt hvordan jeg fik den tanke, at det var da lige noget jeg selv kunne klare på en eftermiddag i efteråret?!?)

    Oh well, det render ingen steder…

    Palle: Øvelse gør mester 😉

  7. Vil du låne min havedame? Hun vander, planter og luger til den helt store guldmedalje, jeg har aldrig haft en have med så lidt ukrudt. Skal bare bruge hende igen til kristi flyver dag, for der skal hun passe katte 😉

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *